06 March, 2012

Angående Facebook's privatindstillinger.

Udover at arbejde med tryksager og grafik, berører vi også en del IT i vores daglige arbejde, da vi både laver hjemmesider og arbejder med SEO og online markedsføring. Dette arbejde omfatter også brug af sociale netværk, så som facebook, som vi også bruger personligt, som så mange andre danskere.

Skærm-dump fra facebook.com


Forleden faldt jeg over et opslag på Facebook, hvor en af mine venner anmodede alle sine venner om at gå ind på vedkommendes abonnement-indstillinger og foretage en redigering, grundet en bekymring omkring private beskeder og aktiviteter bliver vist offentligt, og derfor gøres tilgængeligt for søgemaskiner og reklamebranchen, imod brugerens ønske.
Jeg ser en hel del af denne slags opfordringer, hvilket jeg formoder de fleste facebook brugere gør. Til tider kan denne slags beskeder på det nærmeste overrende éns nyheds-side, hvilket for mig personligt, godt kan gå hen og blive en smule irriterende at opleve... da det efter min personlige holdning er en lidt klodset løsning på problemet.
En af grundene til de mange "virale opfordringer" er ofte at de fleste facebook-brugere ikke er særligt bekendte med hvordan Facebook, og sociale netværk i det hele taget fungerer. Det er strengt talt også forståeligt at folk er forvirrede omkring det, da det ofte er ret uoverskueligt, specielt når sider som facebook jævnligt skifter udseende og funktioner på siden.
Det korte af det lange er, at det hele er meget lettere at styre, hvis man lige bruger et øjeblik på at sætte sig ind i hvordan Facebook håndterer ens abonnement-indstillinger og aktiviteter på Facebook.

Den første ting man skal være opmærksom på, er under ens privatindstillinger.
Under privat-indstillinger har man muligheden for at indstille hvem der er i stand til at læse opslag på ens væg/tidslinje.

Mange har denne funktion sat til "Venners Venner", hvilket faktisk betyder at en hel masse kan læse dine opslag.
Helt enkelt - hvis du har sat denne funtion til "Venners venner" så kan alle der er venner med dine venner, se dette indlæg på din væg/tidslinje.
Lad os antage at alle har 100 venner på Facebook. Hvis du har "venners venner" slået til, betyder det altså at dit opslag er synligt for 10.000 personer, inklusiv dine 100 venner. Så snart en af dine venner skriver en kommentar, eller trykker "synes godt om" til dit opslag vil denne oplysning være synlig for alle der kan se beskeden,  og vedkommende der skriver eller trykker "godt om", vil opdage at hans eller hendes venner kan se at han eller hun har skrevet på din væg.. samt alle dine venner og venners venner også kan. Løsningen på dette, er helt enkelt at skifte til "Venner".. dermed er det kun de folk der er på din venneliste, som er i stand til at følge med i et opslag.

Du kan efterfølgende regulere denne indstilling løbende når du poster noget på Facebook, direkte fra dit "Skriv noget.... " -vindue...  ved at skifte synligheden af din posting. Bemærk dog, at når du skifter denne indstilling, vil den bevare dit valg.. så hvis du har skiftet til "Offentligt" vil den næste post du laver også være "Offentlig", med mindre du ændrer det tilbage.
Hvis nogen kommenterer på en offentlig posting, er det synligt for alle, og hele nettet .. med undtagelse af folk du har valgt at blokere, eller folk der har blokeret dig på Facebook.

Så kort og godt, hvis du kommenterer eller "synes om" på en offentlig besked, er det offentlig på nettet. Hvis du kommenterer på en ven, der har venners-venner slået til, kan alle hans venner og deres venner se din post. Og hvis du kommenterer på en post med "venner" er det kun venner af den persons post du kommenterer, som kan se det.. dette gælder også for Facebook-tickeren .

Hvad angår bekymringen om at ens informationer bruges til reklameformål, er svaret.. det gør det nok uanset HVAD du vælger at indstille dine private-indstillinger til... da Facebook og Facebook's samarbejdspartnere har adgang til dine informationer, uanset hvad du vælger at gøre. Dette er prisen for at bruge Facebook ...
Du har nok set folk lave virale beskeder hvor de advarer om "Snart bliver Facebook en betalings-side, tryk Like til denne besked hvis du er imod dette" - mit svar til dem er helt enkelt... kære venner, intet er gratis, men du har betalt for at bruge Facebook fra det øjeblik du loggede på... for alt du skriver og gør bruges til at lave direkte markedsføring til dig.. og sådan er det bare, det kan du ikke gøre meget ved.

Det eneste privatindstillingerne beskytter imod, er at privat fnidder og drama på Facebook, ikke ligger oppe så alle dine venners-venner, eller for den sags skyld hele internettet kan se hvad der sker... og det er sådan cirka hvad du kan forhindre, hvis du er opmærksom når du skriver, og i det hele taget bevæger dig rundt på Facebook.

2 comments:

  1. jeg har set den status gentagne gange hvor folk har anmodet andre om at ændre i privat indstillingerne, og har ændret dem på liv og løs uden egentligt at vide hvad jeg foretog mig.
    hvor er det dejligt at bedre vidende gider og tage sig tiden til at lave dette indlæg tak for det..

    ReplyDelete
    Replies
    1. Mange tak for feedback.. og som sagt, det er skam ikke fordi jeg ikke kan forstå, hvorfor folk reagerer som de gør i forhold til ændringer på sociale netværk som Facebook. Det er ofte svært at gennemskue hvordan deres privat-indstillinger egentligt er skruet sammen.

      Delete