10 March, 2014

Nyttige APP's til din Android mobil og tablet

Vi har udviklet et par nyttige gratis APP's til din mobil eller tablet.
Du kan se dem, ved at på ind på undersiden "Apps" på vores hjemmeside.
[LINK]

07 February, 2014

Montering af folietekster


For at få det bedste resultat ved montering af folietekster og konturskåret logoer, har vi skrevet en udfærlig vejledning, som du kan finde og læse på vores hjemmeside. Her gennemgår vi trin for trin, hvordan du bedst muligt monterer din folie på den ønskede overflade.

Du kan finde vejledningen ved at klikke her.

12 September, 2013

Nyt om vores gratis design program

Den nyeste opdatering af vores online design program, er nu online.

Blandt de større ændringer, som vi har lavet i programmet, er der blandt andet nye funktioner, som du kan bruge på dine egne billeder.F.eks. har vi nu gjort det muligt at beskære dine billeder, efter de er lagt ind i programmet, samt finjustere lys, kontrast og farver i billeder. Vi har også udviklet en håndfuld effekter, der kan bruges til at give dine billeder et helt unikt look - i stil med lignende funktioner som man kender fra Instagram eller Pixlr.

Den tidligere måde at uploade billeder til rammer, er nu helt fjernet fra programmet, og i stedet kan man skifte rammerne direkte på det valgte foto.
Alle disse nye muligheder, er tilgængelige fra et lille panel, som kommer frem når du markerer et af dine billeder i layoutet.

Design dit eget Facebook Cover direkte i vores design program.
Som en ny mulighed i vores design program, kan du nu designe og redigere dine egne profil billeder, og cover-fotos, specielt designet til at passe på din Facebook profil, eller på Google+
Du kan herefter downloade dine profil billeder & cover-fotos, helt gratis, og bruge dem med det samme.



28 June, 2013

Hvorfor bruge et favicon?

Hvad er et favicon overhovedet?

Som hjemmeside-designer hos Print & Grafik, er dette et spørgsmål jeg ofte støder på, når jeg spørger ind til kundens ønsker på dette område. Derfor tænkte jeg, at jeg ville komme med en mindre forklaring på dette, samt mit personlige syn på hvad, der gør et godt favicon.


Det enkle svar på spørgsmålet "hvad er et favicon" er:

Et favicon er et 16x16 pixels icon, der bliver brugt som grafisk repræsentation af din hjemmeside, ofte som et bogmærke i din internet browser.
Favicons gjorde sin debut i Internet Explorer 5, hvor de første gang dukkede op i bogmærke-funktionen. Dengang valgte man at kalde funktionen for "Favourites". Det er herfra elementet har sit navn. "Favicon" er simpelt hen en sammentrækning af ordene "Favourite" og "Icon".

Hvorfor overhovedet gå op i om du har et Favicon? - Er det ikke lige lovligt nørdet?

Jeg har bemærket, at der er enkelte folk, rund omkring, som ikke helt forstår hvorfor jeg synes at et favicon har nogen betydning for en hjemmeside.
Og selvom man kan argumentere for, at et favicon ingen indflydelse har på en hjemmesides funktionalitet, eller brugbarhed, så er det et vigtigt element til online banding. Ydermere hjælper det med at vise dine kunder, og dine besøgende, at der ikke er nogle huller i din online markeds-strategi.

Underbevidst symbolik og mnemoteknik.

Selvom manglen på et favicon på din hjemmeside nok kan virke som en ting dine kunder ikke bemærker. Så er det værd at tage med i betragtningen hvor stor en indflydelse, et godt designet favicon kan have på folks evne til at huske dit logo/brand, på et underbevidst plan. Bare det at folk der besøger din side, ser dit favicon ud af deres øjenkrog, kan være nok til at de underbevidst husker dit logo, og genkender de igen næste gang de ser det i en anden forbindelse. Som med al anden branding, gælder det så om at sætte den genkendelse i forbindelse med noget positivt og brugbart for din markedsføring.

Hvad er så formålet med et favicon på min side?

Den primære grund til at have favicons nu om dage, er for at højne brugeroplevelsen af din hjemmeside. Ikonet vil blive vist for dine brugere, når de for eksempel laver en genvej til din hjemmeside, i deres bookmarks, eller på deres mobiltelefon. Ikonet bliver normalt også vist i forbindelse med visningen af din hjemmeside. På billedet her til højre, kan du se et eksempel fra Google's Chrome-browser.

Men hvorfor overhovedet bruge tid på sådan en lille ting?

For det første, er det en meget let ting at fremstille et statisk favicon. Hvis du går op i branding, og har den opfattelse at din virksomheds logo, eller visuelle fremtoning er vigtig i enhver henseende, er der i mine øje ingen vej uden om at have et ikon tilknyttet din hjemmeside. Det er med til at højne brugerens oplevelse af din hjemmeside, og viser at der er blevet tænkt over detaljerne på din hjemmeside. Men hvis man skal ud og have det bedste ud af, er det blevet muligt at lave animerede gif-favicons, som kan fungere som blikfang og igen være med til at styrke din branding.



Sjov fact om Favicons

Tilbage i de "gode gamle dage", før vi havde alverdens plugins og online værktøj til at analysere og måle trafik, brugte man favicons som en form for måling af hvor mange der besøgende der bookmarkede ens hjemmeside. Dette gjorde man i al sin enkelthed ved at måle antallet af gange .ico-filen blev hentet fra ens webserver, da den kun blev brugt ved en bookmarking.

19 June, 2013

Facebook får #hashtags

Hashtags er en form for søgeord, der hjælper brugere med at søge efter, eller dele relevant information, inden for et bestemt emne.

Hashtag-funktionen blev gjort populær på Twitter, hvor den viste sig som en særdeles effektiv måde, til at søge efter og dele, specifikke nyheder, emner og trends.

Funktionen stammer oprindeligt fra IRC-netværket, hvor den blev brugt til at markere bestemte beskeder som tilhørende en bestemt gruppe eller emne.

Hashtags har senere vist sig at være en specielt nyttig funktion på Twitter.

Funktionen har hjulpet folk med at holde sig løbende opdateret om aktuelle begivenheder, imens de udfolder sig direkte. Blandt andet er det ofte set i forbindelse med store medie begivenheder, demonstrationer, sportsstævner og diverse andre events, at der er stor brug af hashtags, på de sociale-medier. Grunden er helt enkelt, at det er fortrinligt til at kommunikere hurtigt og effektivt, og direkte, til andre der deler den samme interesse, eller som er med til den samme begivenhed.

Det ses også meget ofte at folk bruger hashtags som en erstatning til smiley-faces. Feks. "Jeg tror nok det er kage-tid nu! #smiler #kage"

Intet nyt for folk der i forvejen bruger Twitter, Flickr, Tumblr, Google+ eller Instagram.

Hvis du i forvejen bruger nogle af disse netværk, vil hashtags ikke være noget nyt for dig. De virker på mere eller mindre samme måde over Facebook.

Det er muligt at søge på bestemte hashtags, via Facebook's søge-bar, du skal bare starte søgningen med selve tegnet # - efterfulgt at det emne du vil søge på. F.eks. "#hashtags".
Når man trykker på et hashtag-link, eller åbner en søgning op, får man ligeledes muligheden for at skrive direkte i den viste hashtag-feed. Dette skulle give en god mulighed for at kommunikere med andre, og overskue information indenfor et bestemt emne, uden den store forvirring.

Om man bryder sig om tilføjelsen af hashtags til Facebook, elle ej!

- så vil man med sikkerhed komme til at se en hel del til den i den nærmere fremtid.

God fornøjelse med din hash-tagging, og husk at smutte forbi os, og give os et like på facebook.

23 May, 2013

Lav selv panorama fotokrus

Med vores gratis Design Program (beta), er det nu muligt at lave dine egne panorama fotokrus, med dine egne fotografier eller designs som udsmykning. Du skal vælge produktet "fotokrus" i listen over produkter, og kan derefter bruge dine egne billeder eller tegninger til at dekorere et super flot fotokrus, uden at skulle betale fjollede gebyre eller afgifter for at uploade billeder og grafik. Du kan også bruge de grafiske elementer og clip-art vi har lagt op til rådighed i programmet. Alt vores clipart og grafik er uviklet af os selv, og er derfor ikke standard clipart, som du ser alle mulige andre steder.

Når du er tilfreds med dit design, kan du let og enkelt bestille dit design på et rigtigt keramisk krus.

prøv det her, helt gratis, og uden du behøver at logge ind eller oprette en bruger.

Hvis du har forslag eller idéer til design programmet, eller til mere grafik og clipart, er du velkommen til at kontakte os på email: rasmus@printgrafik.dk med dine tanker.

Eksempel på fotokrus, lavet med vores gratis design program.
Du kan også lave bordkort, visitkort, invitationer, postkort, musemåtter og meget mere.

22 February, 2013

Håndtegnede portrætter og illustrationer.

Hos Print & Grafik tilbyder vi også håndtegnede portrætter og illustrationer. 
Vi fremstiller portrætbilleder fra kr. 400,- inkl. moms. 

Priserne afhænger af hvor stort et billede du ønsker, antallet af farver, samt hvor mange personer du ønsker med på billedet.

Når du bestiller et protrætbillede hos Print & Grafik, er det ikke kun begrænset til mennesker.
Vores tegner har også god erfaring med heste, hunde, katte og andre husdyr. 

Vi laver også tegninger og illustrationer på flotte lærreds-tryk, klar til at pryde i stuen eller på kontoret.

Kontakt os nærmere for prisen på netop den tegning du ønsker dig.
på telefon 98335094 eller email info@printgrafik.dk

19 February, 2013

Opdatering af online kort designer


Den næste opdatering af vores online kortdesigner, er nu klar.
Du kan prøve den opdaterede udgave med det samme her:
http://printgrafik.dk/gratis-ecard

Den største ændring i den nye udgave, er den nye brugerflade, lavet for at gøre programmet mere enkelt og brugervenligt at gå til. Derudover har vi nu tilføjet muligheden, for at lave dine egne musemåtter, med dit helt eget design.

Nye opdateringer for v0.9.5b:
- Ny brugerflade
- Nyt produkt: Musemåtter
- Nyt clipart

Forventede opdateringer i næste udgave:
- Nyt produkt: puslespil
- Mere clipart
- Flere layouts
- Nye tekst-funktioner

Husk at du kan lave gratis eCards direkte fra programmet, og dele dem med venner og familie.

Hvis du har forslag eller idéer til clipart eller funktioner, er du velkommen til at fortælle os om det her, eller på email: rasmus@printgrafik.dk

14 February, 2013

Husk at det er Valentinsdag i dag



Hvis du ikke når at købe blomster og chokolade, til en du holder af, så kan du måske nå at slå halv skade, med et sødt, gratis ecard.
Smut forbi vores online Kort Designer, og lav et gratis ecard.
Du kan bruge dine egne billeder og grafik, og krydre det med vores clipart og tekst-felter. Så kan du dele det på dine sociale netværk, eller sende i en email, og give en du holder af, et smil på læben.

Det er helt enkelt, og gøres uden at skulle bruge en login eller besværlige bruger-profiler.


Glædelig Valentinsdag!

12 February, 2013

Clipart og nye opdateringer på vej.

Vi er i gang med den næste opdatering af vores online Kort Designer. 
Hele brugerfladen på programmet, er ved at få en grafisk overhaling. 
Derudover arbejder vores illustrator på højtryk, for at lave mere clipart og grafik til programmet. 

Alle vores illustrationer og grafiske elementer, er alle lavet in-house hos Print og Grafik, for at sikre dig den bedste mulige kvalitet, og for at kunne tilbyde nyt og spænende clipart til dine tryksager.


På billedet kan du se en skitse, som vores illustrator er i gang med lige nu.
På billedet kan du se en skitse, som vores illustrator er i gang med lige nu.


Hvis du har ønsker eller forslag til clipart eller grafiske elementer, kan du skrive til os her, eller sende en email til rasmus@printgrafik.dk 

Du kan prøve den nuværende udgave af vores Kort Designer her:http://printgrafik.dk/gratis-ecard

07 February, 2013

Ny opdatering af vores Visitkort Designer

Visitkort Designer
Opdatering til v0.9.2beta

http://printgrafik.dk/gratis-ecard

Nye funktioner for v0.9.2beta:
  • Enkelt-sidet visitkort
  • Dobbelt-sidet visitkort
  • Bordkort med bukkefals
  • Clipart til mærkedage (Valentins dag og konfirmationer)
  • Layouts til visitkort
Forventede opdateringer i næste udgave:
  • Ny brugerflade
  • Mere clipart
  • Flere layouts
Husk at du kan lave gratis eCards direkte fra programmet, og dele dem med venner og familie.

Hvis du har foreslag eller idéer til clipart eller funktioner, er du velkommen til at fortælle os om det, her på vores nyheds-blog eller på Facebook, eller på email: rasmus@printgrafik.dk

31 January, 2013

Opdatering af Kort Designer beta



Vi har netop opdateret vores Kort Designer til version 0.9 beta.
Den største opdatering i den nye udgave, er muligheden for at lave tosidet layouts. Derudover har vi rettet en del "bugs" og småting i hele programmet.

Der er også kommet et par nye clipart-billeder til, og flere er undervejs til vores næste opdatering.
Det er selvfølgeligt stadig muligt, at downloade sine kort som gratis eCards, som du kan dele med venner og familie på internettet, eller som du kan printe ud på din egen printer.

Vi er i øjeblikket ved at ligge sidste hånd på bordkort som en layout-mulighed, samt vores helt eget clipart til både Valentins-dag og Konfirmationer.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har nogle ønsker til clipart, eller feedback på selve programmet.
Du kan skrive til os på vores Facebook side, eller direkte på email til rasmus@printgrafik.dk

Du kan prøve programmet med det samme, her på vores hjemmeside.

14 November, 2012

Et godt tilbud, og nyt design!

I denne uge, har vi lanceret vores nye hjemmeside-design på Print & Grafik's eget site!

I forbindelse med det nye design, har vi også lanceret en ny version af vores online kalender-program, hvor du i ro og mag kan lave en fotokalender, med dine egne billeder.

Du kan frit gå ind på vores nye hjemmeside, og prøve at designe din kalender, uden irriterende registrering eller krav om bestilling.


Du har nu muligheden for at give dine venner og familie en uforglemmelig gave. Årets bedste julegaveidé - et sikkert hit under juletræet!

Prøv det her:http://printgrafik.dk/produkt/fotoprodukter/fotokalender.php




29 June, 2012

Visitkort Designer

Du kan nu lave dine egne visitkort, med vores helt nye online visitkort designer.Du kan vælge imellem mange flotte layouts, og let bestille helt ned til 100 stk. visitkort, i super flot kvalitet. Ydermere vil der løbende komme flere layouts og funktioner til programmet, inden for den nærmeste fremtid.



Med vores visitkort designer får du:
- Flot kvalitet
- Let og hurtig at bruge- Mange flotte layouts- Ingen fjollede gebyrer- Gratis levering

25 April, 2012

Når tryksager gør en forskel



Når samtalen falder på tryksager, tænker de fleste på traditionelle tryksager, som konvolutter, brevpapir, reklamer og skilte.. men langt de fleste glemmer, at tryksager er så meget mere end det. Tryksager kan gøre en forskel, men ikke kun for virksomheder og erhverv. Personlige tryksager kan være den lille detalje, der gør noget gråt til godt, og kan gøre en personlig gave, til et højt skattet minde.

Personlige tryksager
Personlige tryksager kan være alt lige fra fotokalendere, med billeder fra familie-ferier og fødselsdage - til foto krus eller fotocollager til væggen. Den slags der kan skabe endnu mere liv og sammenhold i hjemmet og familien.
Du kan også få trykt seje motiver til dine teenage børn, på T-shirts. F.eks kan vi med lethed trykke på T-shirts i forskellige størrelser, og med valg af helt eget motiv. Glæd din teenager med de sejeste motiver, som ingen andre med garanti har på deres T-shirts, eller et abstrakt grafisk design. Eller hvad med et special-lavet håndtegnet portræt, der bliver overført til lærred og kan pryde væggen hjemme i stuen. Det er sådan, at personlige tryksager kan gøre en forskel, og gøre hverdagen lidt mere festlig.


Magiske kopper og magiske minder
Det hele handler om at gøre livet lidt magisk ind imellem, om at lade de små hyggelige ting give os et smil på læben. F.eks. laver vi her, hos Print & Grafik, magiske kopper. Det er sorte kopper, som skifter farve og afslører et motiv, som kommer til syne, når koppen fyldes med varme drikke så som kaffe, the og kakao. Overrask én i familien, som du holder af med en magisk kop, og de vil få et lille smil på læben, hver gang de nyder en varm drik. Det er de små personlige gaver, der viser din hengivenhed og som betyder noget særligt for modtageren. Det er ikke dagene og tiden der går, men de øjeblikke vi husker tilbage på, som betyder noget for os, når vi har en lille pause i hverdagen. På den måde kan man gøre en forskel med personlige tryksager. Ved at lave en sjov kalender til kæresten eller en hyggelig familiekalender, som hjælper én med at holde styr på mærkedage, og samtidig minder én om de små ting i livet, når man bruger den. Foto-kalendere med feriebilleder eller de sjove og magiske oplevelser, der er værd at mindes igen og igen.

En gave med kærlighed
Måske har en du holder af snart fødselsdag. Her kan f.eks. den personlige fotokalender være et oplagt valg. Her kan du vise en du holder af, hvor meget dén person betyder for dig, ved at have billeder nok til at lave en hel kalender. Eller du kan få trykt en venskabstrøje eller lavet et håndtegnet portræt baseret på et af dine egne fotos. Det er næsten kun din fantasi der sætter grænser indenfor tryksager, som kan bruges til personlige gaver. Gaver der er givet med hjertet er jo trods alt de bedste gaver. Gaver, hvor der er brugt tid på design, valg af ord eller den helt rette farvesammensætning.
Det grafiske layout kan gøre en stor forskel, hvis du gerne vil overraske nogen med en mere personlig gave. Store som små gaver – det vigtigste er at du har tænkt på vedkommende og taget dig tid til at få produceret en skøn, personlig gave.

Lav familietraditioner
Du kan med fordel starte nye spændende familietraditioner. Få trykt et puslespil af et sted I som familie har været. Undlad at nævne motivet til familien og bed derefter familien i fællesskab om at samle puslespillet. Her opfordres der til kvalitetstid, nærvær og gode samarbejdsevner. At opleve noget sammen og at mindes tidligere skønne begivenheder, hvor I har været samlet. Gør ting sammen. Læg et puslespil. Hyg jer sammen. Lad tryksager fra Print & Grafik være med til at give jer en lidt hyggeligere hverdag, med ting der knytter jer tættere sammen.
Det er jo trods alt det som det hele drejer sig om - at omgive sig med folk man elsker, og lave ting sammen med dem.

Se mere på vores hjemmeside

30 March, 2012

De Fem Gangarter


Du kan nu købe et lærreds-billede med vores illustrator, Rasmus Rasmussen's seneste heste-motiv. Billedet viser den Islandske Hest's fem gangarter, og kan bestilles til en helt speciel fordelagtig pris.

Husk at vi også laver privat-bestillinger af alt fra portrætbilleder, til regulære illustrationer, samt meget mere! Du kan se mere på http://printgrafik.dk/ Kontakt os på email info@printgrafik.dk for bestillinger eller yderligere information.

08 March, 2012

KONY 2012


I en travl hverdag vil vi bede jer om noget helt simpelt.
At tage tid ud af din daglige rutine til at se denne film på 30 minutter. Dette forklarer helt simpelt sagens natur.
Derefter vil vi gerne bede dig bruge et øjeblik på at hjælpe med at sprede kendskabet til filmen og sagen, hvis du også mener at det er værd at gøre opmærksom på!

Dette er alt.. på forhånd tak!





KONY 2012 website link

06 March, 2012

Angående Facebook's privatindstillinger.

Udover at arbejde med tryksager og grafik, berører vi også en del IT i vores daglige arbejde, da vi både laver hjemmesider og arbejder med SEO og online markedsføring. Dette arbejde omfatter også brug af sociale netværk, så som facebook, som vi også bruger personligt, som så mange andre danskere.

Skærm-dump fra facebook.com


Forleden faldt jeg over et opslag på Facebook, hvor en af mine venner anmodede alle sine venner om at gå ind på vedkommendes abonnement-indstillinger og foretage en redigering, grundet en bekymring omkring private beskeder og aktiviteter bliver vist offentligt, og derfor gøres tilgængeligt for søgemaskiner og reklamebranchen, imod brugerens ønske.
Jeg ser en hel del af denne slags opfordringer, hvilket jeg formoder de fleste facebook brugere gør. Til tider kan denne slags beskeder på det nærmeste overrende éns nyheds-side, hvilket for mig personligt, godt kan gå hen og blive en smule irriterende at opleve... da det efter min personlige holdning er en lidt klodset løsning på problemet.
En af grundene til de mange "virale opfordringer" er ofte at de fleste facebook-brugere ikke er særligt bekendte med hvordan Facebook, og sociale netværk i det hele taget fungerer. Det er strengt talt også forståeligt at folk er forvirrede omkring det, da det ofte er ret uoverskueligt, specielt når sider som facebook jævnligt skifter udseende og funktioner på siden.
Det korte af det lange er, at det hele er meget lettere at styre, hvis man lige bruger et øjeblik på at sætte sig ind i hvordan Facebook håndterer ens abonnement-indstillinger og aktiviteter på Facebook.

Den første ting man skal være opmærksom på, er under ens privatindstillinger.
Under privat-indstillinger har man muligheden for at indstille hvem der er i stand til at læse opslag på ens væg/tidslinje.

Mange har denne funktion sat til "Venners Venner", hvilket faktisk betyder at en hel masse kan læse dine opslag.
Helt enkelt - hvis du har sat denne funtion til "Venners venner" så kan alle der er venner med dine venner, se dette indlæg på din væg/tidslinje.
Lad os antage at alle har 100 venner på Facebook. Hvis du har "venners venner" slået til, betyder det altså at dit opslag er synligt for 10.000 personer, inklusiv dine 100 venner. Så snart en af dine venner skriver en kommentar, eller trykker "synes godt om" til dit opslag vil denne oplysning være synlig for alle der kan se beskeden,  og vedkommende der skriver eller trykker "godt om", vil opdage at hans eller hendes venner kan se at han eller hun har skrevet på din væg.. samt alle dine venner og venners venner også kan. Løsningen på dette, er helt enkelt at skifte til "Venner".. dermed er det kun de folk der er på din venneliste, som er i stand til at følge med i et opslag.

Du kan efterfølgende regulere denne indstilling løbende når du poster noget på Facebook, direkte fra dit "Skriv noget.... " -vindue...  ved at skifte synligheden af din posting. Bemærk dog, at når du skifter denne indstilling, vil den bevare dit valg.. så hvis du har skiftet til "Offentligt" vil den næste post du laver også være "Offentlig", med mindre du ændrer det tilbage.
Hvis nogen kommenterer på en offentlig posting, er det synligt for alle, og hele nettet .. med undtagelse af folk du har valgt at blokere, eller folk der har blokeret dig på Facebook.

Så kort og godt, hvis du kommenterer eller "synes om" på en offentlig besked, er det offentlig på nettet. Hvis du kommenterer på en ven, der har venners-venner slået til, kan alle hans venner og deres venner se din post. Og hvis du kommenterer på en post med "venner" er det kun venner af den persons post du kommenterer, som kan se det.. dette gælder også for Facebook-tickeren .

Hvad angår bekymringen om at ens informationer bruges til reklameformål, er svaret.. det gør det nok uanset HVAD du vælger at indstille dine private-indstillinger til... da Facebook og Facebook's samarbejdspartnere har adgang til dine informationer, uanset hvad du vælger at gøre. Dette er prisen for at bruge Facebook ...
Du har nok set folk lave virale beskeder hvor de advarer om "Snart bliver Facebook en betalings-side, tryk Like til denne besked hvis du er imod dette" - mit svar til dem er helt enkelt... kære venner, intet er gratis, men du har betalt for at bruge Facebook fra det øjeblik du loggede på... for alt du skriver og gør bruges til at lave direkte markedsføring til dig.. og sådan er det bare, det kan du ikke gøre meget ved.

Det eneste privatindstillingerne beskytter imod, er at privat fnidder og drama på Facebook, ikke ligger oppe så alle dine venners-venner, eller for den sags skyld hele internettet kan se hvad der sker... og det er sådan cirka hvad du kan forhindre, hvis du er opmærksom når du skriver, og i det hele taget bevæger dig rundt på Facebook.

20 February, 2012

Professionelt tryk af studierapport eller projekt?

Så få det trykt hos Print & Grafik.

Vi klarer trykning og indbinding af din rapport eller projekt til meget fordelagtige priser.
Leveringstiden er normalt inden for 2 arbejdsdage, skulle du have meget travlt kan du vælge vores Ekspress-tryk løsning, hvor vi har din opgave klar inden for 24 efter vi har modtaget den i en trykklar PDF-fil.

Har du har ønsker til din rapport, som ikke fremgår i prisudregneren på vores side, så er du velkommen til at kontakte os for et tilbud. Du kan ringe på telefon 98 33 50 94 eller skrive til email: info@printgrafik.dk
Billede fra på www.printgrafik.dk

21 November, 2011

Advents konkurrence

I forbindelse med julen, har vi besluttet at lave en lille advents konkurrence fra vores facebookside.
Alle der har været inde på vores Facebook side, og dele dette indlæg inden den 28. november, er med i lodtrækningen om 24 julekort med eget foto.

Hvis du vil være med i konkurrencen, er det vigtigt at du går ind på vores Facebook side og deler indlæget offentligt, samt trykker "synes godt om" til indlægget derfra. Så kan vi lettere holde styr på hvem der er med i lodtrækningen. Skriv eventuelt en lille besked til indlæget også, hvis du har lyst.
Vi udtrækker tre vindere, mandag den 28, november, imellem alle der har delt linket.
Vinderne får hver 24 julekort i præmie, og får besked om dette igennem indlæget på facebook.

Husk i øvrigt at holde øje med vores facebookside, da vi afholder i alt 4 adventskonkurrencer i julen :)

10 November, 2011

Håndtegnede portræt billeder

Klik på billederne, for at se større udgave.
Siden vi har fået Rasmus Rasmussen med på holdet, kan vi nu tilbyde håndtegnede portræt billeder, baseret på vores kunders egne fotos af familie, venner og kæledyr... for at nævne lidt.
Rasmus håntegner billederne med en Wacom tegne tablet, og det avancerede tegneprogram ArtRage, eller med Photoshop.
Billederne kan være baseret på et eller flere fotos af den ønskede person, eller sågar tegnet fra mundtlig eller skriftlig beskrivelse. Billederne kan være alt fra naturlige gengivelser af personer eller dyr, til surrealistisk eller ekspressionistisk vægkunst. Siden Rasmus har tegnet hele sit liv, og studeret billedkunst over flere år, er han i stand til at ramme en stor vifte af stilarter. Efter et billede er blevet tegnet færdigt, kan det overføres til lærred, og monteres med en fin ramme... hvilket giver et helt unikt stykke kunst, som er velegnet både til pynt i hjemmet eller på kontoret, eller som den perfekte julegave til familie og venner.

Resten af 2011 kører vi med et special tilbud på 40x50 cm unikke lærredsprint, med håndtegnede billeder. Så du kan få lavet dit eget håndtegnede billede, baseret på dine fotos, med op til fire personer i motivet, for kun Kr. 1.400,- inkl. moms, excl. forsendelse.
Prinsen er inklusiv UV-behandling af lærredet, og sølvfarvet svæveramme.
Perfekt som julegave til familie og venner.





Kontakt os på info@printgrafik.dk
eller telefon: 98 33 50 94 for at give din bestilling, eller høre nærmere.





Billederne ovenover er uddrag af håndtegnede motiver,
baseret på dette foto som udgangspunkt. Der er ikke
tale om Photoshop filtre, eller andre "smarte løsninger"


07 November, 2011

Et par gode webråd.


Din hjemmeside, er dit digitale ansigt udadtil, derfor er det vigtigt at du er opmærksom på hvordan den tager sig ud... og der er faktisk en del du selv kan gøre, for at sikre at din hjemmeside kommer godt op og køre fra starten.

Internettet er ofte det første sted, hvor potentielle kunder bliver bekendt med din virksomhed. Så det er vigtigt at din hjemmeside er et ordenligt ansigt udadtil for din virksomhed, og at den klart og tydeligt viser jeres identitet. Det er vigtig at du er kritisk med hvordan din hjemmeside tager sig ud, og hvad for nogle signaler den sender. 

Det kan være en god idé at holde lidt øje med dine konkurrenters hjemmesider, h
vis du er usikker omkring hvad der er vigtigt eller ej, at vise på din hjemmeside. Tag dig evt. lidt tid ud af din kalender en gang om måneden, til at bruge Google til at gå ind og se på dine nærmeste konkurrenters hjemmesider. Det er en rigtig god måde at finde ud af hvad dine modstandere mener er det vigtigste at oplyse deres kunder om. Noter dig hvad du synes de gør rigtigt og forkert på deres sider, så du kan bruge dette til at optimere din egen side. 

En anden vigtig ting, er at prøve at se det fra kundens øjne. Det er en rigtig god idé, at prøve at betragte din egen hjemmeside, som var du en kunde. Tænk over hvad for nogle informationer der er vigtige for dine kunder, og sørg for at de fremgår tydeligt på siden. Kan man let finde det man søger, og er det let at forstå og finde rundt i indholdet på din side. Er sproget for let eller for svært, ofte kan overdrevet brug af fagudtryk forvirre kunder, hvis de ikke selv er indforstået med brugen af disse.

Gør dig klart hvad du vil med din hjemmeside. Det kan være du har tænkt at bruge den som et online katalog, over din produkter, eller om du vil have funktionalitet, så folk selv kan udregne tilbud og produktsammensætninger. I denne forbindelse, er det også vigtigt at du gør dig tanker om hvor kompleks du ønsker din hjemmeside. Vi du f.eks. have mulighed for selv at lave nye sider og indhold via et Content Management System (CMS), eller ønsker du en mere simpel og stilistisk hjemmeside, med unikt design og en grafisk wow-faktor. Hvis du ønsker at din side skal designes helt unikt, og måske have specielle interaktive løsninger og brugerflade, så kan du få os til at designe det hele fra bunden.

Hvis du gerne vil gøre noget aktivt for at få flere folk på din hjemmeside, så overvej om du har tid til at skrive nyhedsbrev eller blog om din virksomhed, når der sker noget nyt og relevant. Det er en af de bedste måde at blive set, hvis du skriver en god blog-artikel om en produktlinje. Tænk også over om du vil have tid til at køre en Facebook-side, eller lignende til din virksomhed, hvor du kan holde kundekontakt, og oplyse om nye produkter og tiltag i din virksomhed.

02 November, 2011

Nyt fra Print og Grafik

I denne uge er der sket en del nye ting hos Print og Grafik. Vi har netop sagt velkommen til nyeste ansigt hos Print og Grafik, Rasmus RasmussenRasmus Rasmussen. Det betyder at der i fremtiden vil komme en del nye unika produkter herfra. Rasmus er grafiker, hjemmeside designer og flash programmør... men også en meget talentfuld kunstner, som laver både klassisk, og digital billedkunst. Kombineret med vores produktions muligheder og Rasmus' evner med en tegnepen, kommer vi nu til at tilbyde en masse nyt. Fra specielt designede portrætbilleder og håndtegninger i høj kvalitet, til digital kunst og et helt nyt unikt design-udtryk.
Så hold godt øje herinde og på vores hjemmeside, for der kommer til at komme en masse nye spændende ting i den nærmeste tid.