28 June, 2013

Hvorfor bruge et favicon?

Hvad er et favicon overhovedet?

Som hjemmeside-designer hos Print & Grafik, er dette et spørgsmål jeg ofte støder på, når jeg spørger ind til kundens ønsker på dette område. Derfor tænkte jeg, at jeg ville komme med en mindre forklaring på dette, samt mit personlige syn på hvad, der gør et godt favicon.


Det enkle svar på spørgsmålet "hvad er et favicon" er:

Et favicon er et 16x16 pixels icon, der bliver brugt som grafisk repræsentation af din hjemmeside, ofte som et bogmærke i din internet browser.
Favicons gjorde sin debut i Internet Explorer 5, hvor de første gang dukkede op i bogmærke-funktionen. Dengang valgte man at kalde funktionen for "Favourites". Det er herfra elementet har sit navn. "Favicon" er simpelt hen en sammentrækning af ordene "Favourite" og "Icon".

Hvorfor overhovedet gå op i om du har et Favicon? - Er det ikke lige lovligt nørdet?

Jeg har bemærket, at der er enkelte folk, rund omkring, som ikke helt forstår hvorfor jeg synes at et favicon har nogen betydning for en hjemmeside.
Og selvom man kan argumentere for, at et favicon ingen indflydelse har på en hjemmesides funktionalitet, eller brugbarhed, så er det et vigtigt element til online banding. Ydermere hjælper det med at vise dine kunder, og dine besøgende, at der ikke er nogle huller i din online markeds-strategi.

Underbevidst symbolik og mnemoteknik.

Selvom manglen på et favicon på din hjemmeside nok kan virke som en ting dine kunder ikke bemærker. Så er det værd at tage med i betragtningen hvor stor en indflydelse, et godt designet favicon kan have på folks evne til at huske dit logo/brand, på et underbevidst plan. Bare det at folk der besøger din side, ser dit favicon ud af deres øjenkrog, kan være nok til at de underbevidst husker dit logo, og genkender de igen næste gang de ser det i en anden forbindelse. Som med al anden branding, gælder det så om at sætte den genkendelse i forbindelse med noget positivt og brugbart for din markedsføring.

Hvad er så formålet med et favicon på min side?

Den primære grund til at have favicons nu om dage, er for at højne brugeroplevelsen af din hjemmeside. Ikonet vil blive vist for dine brugere, når de for eksempel laver en genvej til din hjemmeside, i deres bookmarks, eller på deres mobiltelefon. Ikonet bliver normalt også vist i forbindelse med visningen af din hjemmeside. På billedet her til højre, kan du se et eksempel fra Google's Chrome-browser.

Men hvorfor overhovedet bruge tid på sådan en lille ting?

For det første, er det en meget let ting at fremstille et statisk favicon. Hvis du går op i branding, og har den opfattelse at din virksomheds logo, eller visuelle fremtoning er vigtig i enhver henseende, er der i mine øje ingen vej uden om at have et ikon tilknyttet din hjemmeside. Det er med til at højne brugerens oplevelse af din hjemmeside, og viser at der er blevet tænkt over detaljerne på din hjemmeside. Men hvis man skal ud og have det bedste ud af, er det blevet muligt at lave animerede gif-favicons, som kan fungere som blikfang og igen være med til at styrke din branding.



Sjov fact om Favicons

Tilbage i de "gode gamle dage", før vi havde alverdens plugins og online værktøj til at analysere og måle trafik, brugte man favicons som en form for måling af hvor mange der besøgende der bookmarkede ens hjemmeside. Dette gjorde man i al sin enkelthed ved at måle antallet af gange .ico-filen blev hentet fra ens webserver, da den kun blev brugt ved en bookmarking.

No comments:

Post a Comment